Muligheder med glideformstøbning in situ

Glideformsstøbning er en intelligent løsning i forbindelse med anlæg af veje.

STANDARD KANTSTEN
Vores betonprofiler er tilpasset det skandinaviske marked. De har de samme geometriske dimensioner som standardprofiler og kan derfor sømløst integreres med eksisterende præfabrikerede kantsten. De vigtigste fordele, glideformsstøbning giver i forhold til præfabrikerede kantsten, er:

  • Alsidighed: Alle dimensioner for standardkantsten er tilgængelige. Med det store udvalg af kantsten findes der løsninger til opgaver, der stiller krav til både holdbarhed og æstetik.
  • Problemfri integration og kombination med alle eksisterende typer af præfabrikerede kantsten.
  • Høj præcision og kvalitet ved ensartet komprimering og endeløs produktion af kantsten.
  • Høj produktivitet: Op til 800 meter kantsten pr. dag.
  • Indbygning direkte på komprimeret grusunderlag.
  • Fugefri konstruktion muliggør større levetid og mindre modtagelighed overfor frostskader.
  • Ingen manuel håndtering og risiko for løfteskader.
  • Evt. reparationer kan senere udføres med præfabrikerede standardprofiler.

KANTSTEN PÅ ASFALT

Løsningen gør konstruktion af veje mere effektiv. Kantstenene kan lægges direkte på asfaltbindelaget, hvor metoden sikrer en perfekt forbindelse mellem kantsten og asfalt. Løsningen er udviklet af SR-Gruppen og er ikke kun mere ressourceeffektiv, men har også en positiv indflydelse på tidsplanen for hele anlægsprojektet. Løsningen er innovativ og kan anvendes til alle typer af fortovs- og rabatkantsten.

KANTSTEN TIL RUNDKØRSEL

Rundkørsler kræver en kombination af forskellige kantsten. Med SR-Gruppens produktprogram kan rundkørsler med forskellige kantsten udføres som glideformsstøbning. Forskellige formater kan placeres med høj præcision og hastighed. Løsningerne kan sømløst integreres med præfabrikerede profiler. Med anvendelse af SR-Gruppens innovative teknologi kan kantstenene i en rundkørsel anlægges på en enkelt dag.

VANDRENDER OG AFVANDINGSKANALER

Glideformsstøbte vandrender og afvandingskanaler kan hurtigt aflede vandet væk fra belagte overflader. SR-Gruppen tilbyder en fremtidssikret og omkostningsbesparende afvandingsløsning, hvor produktionsmetoden uden samlinger sikrer en 100% vandtæt løsning med en stor hydraulisk kapacitet. Vandrenderne og afvandingskanalerne er ekstra forstærket med plastfibre.

SKRÆDDERSYEDE LØSNINGER

Stiller projektet særlige krav, har SR-Gruppen viden og erfaring til at udvikle skræddersyede løsninger. SR-Gruppen har formene til alle skandinaviske standardkantsten og specielle forme kan fremstilles efter kundens ønske.

Eksempler på glideformsstøbte betonprofiler:

    Betonrækværk

  • Langsgående konstruktioner
  • Kabelrende til jernbane og tunnel
  • Kantbjælke til bro
  • Kant i tunnel
  • Jernbanesveller
  • Betonfortov til rundkørsel, busstoppesteder og fodgængerfelter